Jublende dansk opposition ovenpå midtvejsvalget

Lyt til artiklen

Den danske opposition er henrykt over de foreløbige resultater af det amerikanske midtvejsvalg. Sejren til demokraterne passer såvel Socialdemokraterne, SF, de radikale og Enhedslisten godt. Flere sender stikpiller til den danske regering. Her er reaktionerne fra de fire danske oppositionspartiers udenrigsordførere: »Det der kendetegner valget er, at de amerikanske vælgere har fået nok af Bush og hans administration. Resultatet er også en alvorlig sag for den danske statsminister, der har bundet sig så tæt op på Bush og Irak. Jeg ser dette også dette som en blodtud til statsministeren«. Niels Helveg Petersen, de radikale.

»Det er vælgernes dom over Bushs fejlslagne politik. Vi får se, om Fogh vil blive ved med at traske i hælede på Bush, selv om han nu også i bogstaveligste forstand er en taberpræsident. Resultatet er meget glædeligt«. Rune Lund, Enhedslisten. »Dette er jo fantastisk opmuntrende. Det er et signal på noget, der kan bliver et paradigmeskift og også få indflydelse i Europa. Nu kommer Bush til at gå ind i en seriøs diskussion om en exit-strategi. Og det kommer også til at præge os. Er der to, der har lignet hinanden, er det Buch og Anders Fogh«. Steen Gade, SF. »Det er en positiv udvikling. Som dansk socialdemokrat føler jeg mig mest i familie med demokraterne. Både i forhold til amerikansk politik, men også det, der betyder mest for os, nemlig udenrigspolitikken«. Mogens Lykketoft, Socialdemokraterne.Demokrater uenige med sig selv Hos Venstre påpeger udenrigsordfører Jens Hald Madsen det problematiske i, at der nu er uoverensstemmelse mellem de amerikanske magtinstitutioner. Præsidentposten er republikansk, mens minimum et kammer i Kongressen – Repræsentanternes Hus – er demokratisk. Jens Hald Madsen siger samtidig: »Jeg har bemærket, at demokraterne ikke er enige med sig selv om f.eks. irak. Det er lidt ligesom oppositionen herhjemme. Her er oppositionen også kritisk overfor Irak, men som jeg lytter mig frem, er de heller ikke her enige om, hvad alternativet er«. DF: sundt med modvægt Uoverensstemmelse eller ej, ændringerne bliver små, både indenrigs- og udenrigspolitisk, mener Dansk Folkepartis udenrigsordfører, Søren Espersen. »Jeg tror nærmere, vi kommer til at se en samling omkring emner som Irak. Det er sundt for udviklingen med en modvægt til republikanerne. Det kan skabe en balance«, siger Søren Espersen.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her