Sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen (V) er endnu ikke klar til at fælde en dom over Sundhedsstyrelsen i sagen om de mange mennesker, som har måttet vente længe, før de har kunnet få behandling for kræft. Det fastslog han på dagens samråd i Folketingets Sundhedsudvalg. Samtidig forsøgte han at glatte ud overfor beskyldningerne om, at han i tv-programmet ’Debatten’ sidste torsdag kritiserede styrelsens historiske prioriteringer. »Jeg havde ingen intentioner om at kritisere hverken Sundhedsstyrelsen eller medicinaldirektøren for deres embedsførelse«, sagde Lars Løkke Rasmussen. Løkke tilfreds med historien Tværtimod erklærede han sig »godt tilfreds med de historiske prioriteringer«. På spørgsmålet om medicinaldirektør Jens Kristian Gøtriks bratte farvel kun en halv dag efter ’Debatten’ på DR2, sagde sundhedsministeren kort og godt: »Medicinaldirektøren valgte at opfatte udtalelserne på en måde, så han ikke kunne fortsætte. Derfor havde han sin sidste arbejdsdag i fredags«. »Vi ved hverken op eller ned« Lars Løkke Rasmussen gjorde det klart, at han først tager stilling til detaljerne i kræftsagen, når Sundhedsstyrelsen kommer med sin – nye – redegørelse om forløbet. Det sker efter planen senere i dag. »Jeg afventer stadig redegørelsen, og så må vi se, hvad den så giver anledning til af ris og ros. Men der er jo ingen grund til at forholde sig til den, når vi reelt hverken ved op eller ned endnu«, sagde ministeren. En ny Sundhedsstyrelse Den radikale sundhedsordfører, Charlotte Fischer, forsøgte på samrådet at ramme ministeren på spørgsmålet om, hvorvidt der er afsat penge nok til Sundhedsstyrelsen. »Det er en alvorlig sag, hvis Sundhedsstyrelsen ikke fungerer. De er virkelig presset på ressourcerne«, sagde Charlotte Fischer. Lars Løkke Rasmussen skød igen med oplysningen om, at der i forbindelse med den nye sundhedsreform, der træder i kraft 1. januar 2007, er afsat 58 millioner kroner til styrelsen. »Vi er på vej mod en ny Sundhedsstyrelse. Med flere kompetencer og nye, anderledes opgaver«, sagde han.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Fylder engelske ord for meget i dansk?
Christian synes, at »det ville være über fedt, hvis TV2 lod ’news’ hedde ’Nyheder’«. Jörg skriver, at sprog »ikke kan styres«, mens Jens Oluf mener, at mange mennesker og især de unge »dybest set er ligeglade«. Hvad mener du?
Debatindlæg af Chastina Nees
Wegovy, jeg slår op
Lyt til artiklenLæst op af Chastina Nees
00:00



























