Socialdemokraterne hilser tanken om flere NATO-styrker til Afghanistan velkommen. Men modsat regeringen, der ikke har tænkt sig at tilbyde ISAF-styrken flere soldater, vil udenrigsordfører Mogens Lykketoft hente soldater i Irak. »Vi er ikke afvisende overfor, at nogle af de danske tropper i Irak kan flyttes til Afghanistan. Engagementet i Irak forhindrer os i at sætte styrker ind andre steder«, siger Mogens Lykketoft. Utrolig svær mission Lykketoft betoner, at tempoet nødvendigvis skal op: »Mulighederne for at stabilisere Afghanistan er til stede, men man har travlt«. At problemerne i Afghanistan er alvorlige, bekræfter Venstres udenrigsordfører, Jens Hald Madsen. Han påpeger, at NATO udover kampen mod Taleban også er oppe mod grænsehandel med Pakistan og opiumsdyrkning. Han siger, at der er tale om en »utrolig svær mission«. På linje med chefen »Jeg har set, at NATO’s generalsekretær har kaldt Afghanistan ’Mission Possible’, men jeg må sige, at hvis man ser på opgavens omfang i forhold til antallet af soldater, så er der tale om en kæmpe udfordring«, siger Jens Hald Madsen. Udenrigsordføreren hylder – ligesom sin chef Anders Fogh Rasmussen – tanken om en forstærket NATO-indsats. »Det er da strålende. Vi taler om en meget lang proces – specielt i syden, hvor danskerne og briterne er involveret«.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























