Søren Espersen, udenrigsordfører i Dansk Folkeparti, USA skal ifølge en læk fra Baker-gruppens rapport forlade Irak relativt snart. Hvordan ser du på det? »Jeg synes, der kommer så mange forskellige meldinger fra alle mulige kanter. Hvis det er hovedkonklusionen fra Baker-gruppen, at irakerne selv skal overtage hurtigt, så har de da ikke opfundet den dybe tallerken. Det har vi jo sagt længe«. Men det er nyt, at det kommer i en officiel rapport fra en kommission nedsat af præsidenten selv. »Jo, men tilbagetrækning er jo ikke nødvendigvis et udtryk for fiasko. Det kan ligeså godt være udtryk for succes. Hvis amerikanerne mener, de kan trække 70.000 soldater ud, så må det være fordi, at irakerne mener, de kan overtage den opgave. Det kan ligeså godt være et udtryk for, at det faktisk går bedre end forventet«. »Vi stikker aldrig af« Ifølge de daglige meldinger fra hovedbyer som Bagdad, Basra og Kirkuk er der ikke ligefrem ’succes’, vi hører mest til? »Hvis det var et udtryk for fiasko, ville man jo trække alle tropperne ud nu. Der er en afviklingsprojekt i gang i takt med, at irakerne bliver bedre og bedre selv«. Eksperter der taler om, at slaget allerede er tabt, og at det i den situation handler om at finde den bedste løsning. Er du enig i det? »Dette bliver under ingen omstændigheder et spørgsmål om, at man fra amerikansk, britisk eller dansk side siger: Dette her ser ikke godt ud, så nu stikker vi af. Aldrig. Det vil der ikke være accept af i nogen af de tre lande. Dette er en opgave, som vi er i gang med at løse sammen. Det bliver ikke ændret af, at der er perioder hvor folk bliver skudt og dør«. Iran lagt på is En anden ting, som Baker-gruppen nævner, er, at det kan blive nødvendigt at forhandle direkte med blandt andet Iran. Hvad er jeres holdning til det? »Det bryder jeg mig ikke om. Iran skal man ikke på nogen måde forhandle med«. Tanken er ifølge New York Times at lave en konference i Mellemøsten først, og så først derefter forhandle ansigt til ansigt med Iran. »Altså, Iran er ikke noget for os. Det iranske præstestyre kan ikke bidrage positivt til nogen konfliktløsning af nogen art«.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























