Lutter glæde over dommen på Christiansborg

Lyt til artiklen

Frifindelsen af de to Berlingskejournalister og avisens chefredaktør giver foreløbig positive reaktioner på Christiansborg. »Vi uhyre tilfredse. Der er tale om en meget principiel dom, som jo handler om selve grundlaget for, at Danmark gik i krig. Netop det er jo et kontroversielt spørgsmål, som stadig præger den offentlige diskussion«, siger Morten Bødskov. Grevil skulle have straffen Hos Dansk Folkeparti har retsordfører Peter Skaarup hele tiden argumenteret for, at det er den tidligere efterretningsmand Frank Grevil – manden, der videregav de fortrolige dokumenter – som fortjener straf. Og ikke journalisterne. Det gentager han i dag: »Journalisterne har jo bare videregivet en god historie, og det skal retssystemet ikke slå dem i hovedet for«, siger Peter Skaarup. Klare linjer Også de konservative hilser dommen velkommen. Partiets retsordfører Tom Behnke har ingen kommentar, men Helge Adam Møller kalder det »en god dom«. »Nu er der skabt klare linjer på det her område. Det må være rart, også for journalisterne«, siger Helge Adam Møller til TV 2 News. På samme kanal udtaler den radikale retsordfører, Simon Emil Ammitzbøll sig: »Det er da en utrolig glædelig dom, som skaber gode perspektiver for, at pressen fortsat kan have vide rammer«. Kan endnu blive anket Næstformanden i Folketingets Retsudvalg, SF’s Anne Baastrup, er umiddelbart glad, men tager sine forbehold. »Hvis dommen forbliver uændret, er det en lettelse for ytringsfriheden i Danmark. Men man må være opmærksom på, at den endnu kan blive anket. Og det vil jeg vil afvente, inden jeg siger mere«, siger Anne Baastrup. Ministeren er fortsat tavs. Netop det faktum, at anklagemyndigheden stadig har en ankemulighed, får også justitsminister Lene Espersen (K) til at holde igen med kommentarerne. »Jeg har via medierne forstået, at anklagemyndigheden i løbet af kort tid vil træffe beslutning om, hvorvidt sagen skal ankes eller ej. Da jeg altid er tilbageholdende med at kommentere sager, der verserer, ønsker jeg af principielle årsager ikke at kommentere byrettens afgørelse«, siger Espersen.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her