Vemodigt, men nødvendigt. Sådan karakteriserer Charlotte Dyremose sin afgang som skatteordfører for de konservative. Hun understreger også, at beslutningen om i stedet at blive uddannelsesordfører var hendes egen. »Det er nødvendigt at vise, at der er andre konservative ansigter på skatteområdet end mig. I de fem år, jeg har været skatteordfører, har der jo været 5-6 socialdemokratiske ansigter«, siger Charlotte Dyremose. Rohdes løgnhistorie Den 29-årige Dyremose – der er datter af den tidligere finansminister Henning Dyremose – har siden årtusindskiftet været en af Folketingets mest ivrige i skattedebatten. »Jeg kan se tilbage på fem spændende år. I al beskedenhed mener jeg, det er lykkedes meget godt at få markeret, hvad der er konservativ skattepolitik. Men jeg vil fortsat arbejde benhårdt for skattelettelser«, siger hun. Hvad der imidlertid siden i sommer har forfulgt Dyremose, er et tv-indslag, hvor hun i selskab med sin hest taler varmt for skattelettelser. Men budskabet blev misforstået, mener hun. »Det, der ærgrer mig, er, at jeg aldrig talte om topskat i det indslag. Det beror kun på en ren løgnehistorie fra Jens Rohde (tidligere politisk ordfører for Venstre red.)«. Ikke nemt at lave rokader Chalotte Dyremose overtager efter nytår Carina Christensens position i uddannelsespolitikken. »Det er et område, der altid har interesseret mig meget«, siger Charlotte Dyremose. »For tre måneder siden fik jeg lusket mig ind i uddannelsesudvalget. Det er ikke altid så nemt at lave rokader ud af den blå luft, men da jeg hørte, at Carina var blevet minister, var jeg sikker på, at jeg ville gå efter posten«. Udover det konservative ordførerskab besidder Dyremose dermed også formandsposten i Folketingets uddannelsesudvalg. I tillæg har hun netop fået posten som forskningsordfører.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Klumme
Debatindlæg af Jacob Birkler



























