Minister vil ikke redegøre på baggrund af drabssager

Justitsminister Lene Espersen (K) afviser at iværksætte en generel undersøgelse på baggrund af de to tragiske drabssager fra weekenden.
Justitsminister Lene Espersen (K) afviser at iværksætte en generel undersøgelse på baggrund af de to tragiske drabssager fra weekenden.
Lyt til artiklen

Justitsminister Lene Espersen (K) vil ikke undersøge omfanget af vold mod kvinder i Danmark. Dermed underkender hun gårsdagens krav fra partifællen Tom Behnke, der som følge af weekendens to kvindedrab i Hedensted og Sønderborg vil have omfanget af vold mod kvinder undersøgt.

Begge weekendens drab blev begået af en ekskæreste, hvoraf den ene også fratog to børn livet. Men Lene Espersen afviser at iværtsætte sådan en redegørelse alene baseret på enkelte forbrydelser. »Hvis man lavede en undersøgelse, ville det se ud som om, at det bare er 2-3 mennesker, der har gjort noget forkert. Og det synes jeg, sagen er for vigtig til«, siger Lene Espersen til Politiken.dk. Har haft en »god snak« Espersen har taget en snak med Tom Behnke, der er konservativ retsordfører. Og hun forsikrer, at ministeriet ikke negligerer problemet, selv om der ikke kommer en redegørelse. »Jeg har haft en god snak med Tom og fortalt om de initiativer, som jeg og rigspolitiet har sat i gang. Der er en masse ting i gang, som hver især vil udmønte sig i konkrete initiativer«, siger Lene Espersen. Hun fremhæver, at rigspolitiet lige nu drøfter, om de gældende regler – som for eksempel bortvisning af voldelige ægtefæller – kan bruges mere »proaktivt« i fremtiden. Anklagemyndigheden under lup »Vi er fuldstændig enige med Tom i, at vi skal have en sikkerhed for, at politiet og andre myndigheder gør alt, hvad de kan for at beskytte de personer, der er voldsramte«, lyder det fra Lene Espersen. I forhold til retsforfølgelse bad Tom Behnke ligeledes i går om »et overblik over, hvilke sanktionsmuligheder, der er i dag, og hvordan de bliver brugt«. Det kommer han også til at få, siger ministeren, der har bedt rigsadvokaten se på, om anklagemyndigheden bruger de såkaldte tilholdsbestemmelser godt nok. »Jeg satte strafferammen op for nogle år siden og vil gerne have en sikkerhed for, at man så også rejser de sager, der skal rejses«, siger Lene Espersen.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her