S: Kosmetologer skal i gabestok

Det kan være en dyr fornøjelse for mange unge at få sig en uddannelse som kosmetolog. Socialdemokraterne vil have undervisningsministeren på banen.
Det kan være en dyr fornøjelse for mange unge at få sig en uddannelse som kosmetolog. Socialdemokraterne vil have undervisningsministeren på banen.
Lyt til artiklen

»Uholdbart« og »uacceptabelt«. Sådan lyder dommen fra Socialdemokraterne over de private kosmetologuddannelser.

Som Politiken i dag kunne fortælle, bliver unge mennesker i visse tilfælde udnyttet, når de søger ind i skønhedsindustrien. Især de private kosmetologskoler har kronede dage. »I mange tilfælde kommer de unge blot til at fungere som gratis arbejdskraft – ja nogen af dem betaler jo ligefrem for at få lov til at gå og feje gulve. Det er helt uholdbart«, siger Socialdemokraternes uddannelsesordfører, Christine Antorini i en pressemeddelelse. »Kald det bare en gabestok« Kosmetologskolerne, der ikke underlagt nogen offentlig kontrol, tager op mod 70.000 kroner for et uddannelsesforløb, hvor de unge ofte fungerer som gratis arbejdskraft i skolernes klinikker. Det forhold vil Christine Antorini nu have sat under skærpet tilsyn. »Jeg ser meget gerne, at de unge mennesker på en hjemmeside kan se, hvem der er gode, og hvem der slet ikke er. Kald det bare en offentlig gabestok, som måske kan skræmme de værste kvaksalvere væk«, siger Christine Antorini. Samme forslag om at hænge synderne ud på nettet er også kommet fra studiechef på Københavns Universitet, Jakob Lange. Ikke et offentligt anliggende Kontrollen med de private skoler skal imidlertid ikke være et offentligt anliggende, hvis det står til de konservative. Partiets uddannelsesordfører, Charlotte Dyremose, maner i en pressemeddelelse branchen til selvjustits og siger, at den må stille faglige krav til sine medlemmer. »Det er ikke en statslig opgave at kvalitetsvurdere private kurser og uddannelsesforløb. Staten kan jo ikke vurdere, om mennesker får noget godt ud af et privat kursus- eller uddannelsesforløb. Det vurderer den enkelte bedst selv«, siger Charlotte Dyremose. De unge har også et ansvar Den konservative ordfører mener dog samtidig, at også de unge – selv om det er synd, hvis de bliver udnyttet – må have den kritiske lup fremme i valget af uddannelse. »Man skal vide, at et privat kursus eller en privat uddannelse, er ens eget ansvar. Man skal have det, man betaler for, men det er ikke en garanti, som staten kan stille. Det må man sikre sig gennem en kontrakt og ved at bruge sin sunde fornuft«, siger Charlotte Dyremose. Undervisningsminister Bertel Haarder er nu af Christine Antorini blevet kaldt i samråd om sagen.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her