Arbejdsulykker er blevet dagligdag i den danske lejr i Afghanistan, hvor soldater kommer til skade i stort omfang, også når de ikke er involveret i kamphandlinger. Siden 1. januar 2008 har Forsvarets Arbejdsskadekontor registreret 1.100 arbejdsulykker blandt de danske soldater, eller en om dagen. Omkring halvdelen af skaderne sker i kamphandlinger eller ved vejsidebomber.
Men den anden halvdel kan relateres til andre fysiske skader, der opstår i hverdagen: fejl under militære øvelser, overbelastning på grund af tungt sikkerhedsudstyr eller uheld i den usikre afghanske trafik. 40 gange større risiko Soldaternes risiko for at komme til skade i Afghanistan er 40 gange større end en tilsvarende risiko på en gennemsnitlig dansk arbejdsplads, vurderer overlæge og ekspert i arbejdsskader Jens Lauritsen fra Ulykkes Analyse Gruppen på Odense Universitetshospital.




























