Fyns Politi har besluttet at løslade en mand, der søndag blev fremstillet i et grundlovsforhør i forbindelse med drabet på en 62-årig mand i Grønnemose nord for Aarup.
Lørdag anholdt politiet to mænd, og søndag blev de begge fremstillet i et grundlovsforhør for såkaldt dobbelt lukkede døre. Det betyder, at end ikke sigtelsen mod dem kommer til offentlighedens kendskab.




























