Flere personer har nu kontaktet Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi og fortalt, at de har oplysninger om en voldtægt, der skulle være sket i badebyen Marielyst på Falster natten til lørdag.
»Der er tre vidner, som har henvendt sig. Men vi får først talt med dem i løbet af mandagen, så det er for tidligt at sige, hvad de kan fortælle os«, siger vagtchef Søren Nielsen til Ritzau søndag formiddag.




























