Ved at kravle ud gennem et vindue lykkedes det i dag kort før klokken 19 to vietnamesere at stikke af fra arresten i Frederikshavn.
»De kravler ud gennem vinduet og forsvinder i ukendt retning«, fortæller vagtchef Michael Hæstrup fra Nordjyllands Politi til Ritzau.




























