Københavns Politi efterlyser en gruppe piger, der overværede et knivstikkeri ved Nytorv i det indre København i nat.
»Pigerne ser overfaldet, men går, fordi de synes det er ubehageligt. Men vi vil meget gerne tale med dem, fordi de måske kan fortælle os, hvad det var, der skete«, siger den centrale efterforskningsleder Peter Steffensen, Københavns Politi.



























