Den tidligere amerikanske efterretningsagent Edward Snowden søger om forlænget midlertidigt politisk asyl i Rusland. Det oplyser hans advokat ifølge det russiske nyhedsbureau Itar-Tass.
»Edward er stadig i Rusland, og vi har forberedt og indsendt en pakke af dokumenter for at få forlænget hans midlertidige politiske asyl«, siger advokat Anatolij Kutjerena.



























