Anklagemyndigheden har besluttet at opgive sagen mod to medlemmer af Hells Angels afdeling på Amager, som indtil i går var sigtet for organiseret handel med hash i Pusher Street på Christiania i København.
De to medlemmer var ellers af politiet tillagt en overordnet rolle i administrationen og koordinationen af en hashbod i Pusher Street, hvorfra politiet mente at de to HA'ere modtog en større del af den daglige omsætning.




























