Politiet har anholdt en 51-årig bulgarer, som menes at have voldtaget en 45-årig amerikansk turist mandag og forsøgt at voldtage en 39-årig kvinde natten til torsdag. Det skriver Ekstra Bladet.
Den hjemløse bulgarer overfaldt ifølge politiet den 39-årige kvinde, som skreg om hjælp, på Islands Brygge. Det alarmerede et par vidner, som holdt den 51-årige mand tilbage, indtil politiet kom.




























