To kitesurfere - en far og hans søn - kom tirsdag i nød, da de var ude at surfe ud for Ørby Strand nord for Haderslev Fjords udmunding i Lillebælt.
En helikopter fik i første omgang reddet dem begge i land, og de blev fløjet til Odense Universitetshospital. Men her blev den 60-årige mand erklæret for død kort efter ankomsten, oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi.




























