En treårig pige fra Greve er i nat kommet hjem i sin egen seng igen, efter at hun i går åbenbart besluttede sig for at gå en aftentur på egen hånd.
»En borger kontaktede os klokken 23.05, fordi han havde set en lille pige stå alene på en parkeringsplads i Greve. Pigen var kun iført underbukser og havde en iPad i hånden«, siger Lars Galasz, vagtchef ved Midt- og Vestsjællands Politi.




























