Videnskabsminister Helge Sander (V) har overhovedet ikke røde ører over at have deltaget i endnu en reklame for en virksomhed.
Ministeren har ladet sig afbilde i et 12-siders annoncetillæg fra Teknologisk Institut. Godt nok er virksomheden privat, men den er non-profit og godkendt af staten. Derfor finder Helge Sander det ikke det mindste kritisabelt at medvirke.



























