Der er ingen grund til at tage Bent Jensens rolle som chef for det nye Center for Koldkrigsforskning op til overvejelse.
Det mener formand for centrets bestyrelse Knud Larsen, efter at Politiets Efterretningstjeneste (PET) i går konkluderede, at historikeren overtrådte sin tavshedspligt, da han anklagede journalist Jørgen Dragsdal for at være agent for den sovjetiske efterretningstjeneste KGB i koldkrigsårene.



























