Politiet har måttet affyre skud mod en bil under en intens biljagt tidligt i morges.
Fire er anholdt, men ingen er kommet til skade.
Efter at have stjålet en pengeautomat fra en Nordea-afdeling i Sorø kørte de fire røvere ad Vestmotorvejen og videre af Køgebugtmotorvejen i retning mod København.
Flere politibiler skadet i jagt på tyveHer får politiet kontakt til tyvene og affyrer flere skud mod bilens dæk i et forsøg på at få bilen standset - det er dog usikkert om skuddene rammer bilen, siger kommunikationsmedarbejder ved Midt-og Vestsjællands Politi Carsten Andersen til politiken.dk.
Tyvene kørte i en periode under jagten i den forkerte køreretning, og flere politi- og almindelige personbiler er skadet.
Politiet har dog endnu ikke overblik over, hvor mange køretøjer, der er blevet skadet under jagten, der begyndte klokken 4.27 og endte omkring klokken fem i morges.
De fire tyve er nu anholdt og skal senere fremstilles i grundlovsforhør.
Trafikale problemer til morgen
Ifølge Vejdirektoratet er der som følge af biljagten kø hele vejen fra Køge til omkring 500 meter før Karslunde.
Det er, lyder vurderingen fra vagtchef Morten Vedersø, en strækning på omkring 15 kilometer.
Seneste melding er, at også alternativet til motorvejen, Strandvejen, er godt proppet til.
fortsæt med at læse




























