Politiet har anholdt og sigtet en 35-årig mand for at være ejer af det mordvåben, der blev anvendt ved drabet på ægteparret Heidi Nielsen og Bjarne Johansen, der blev dræbt i Tusindårsskoven ved Odense 13. april.
Den 35-årige blev anholdt klokken 12.45 og er netop blevet fremstillet i grundlovsforhør - udover at være sigtet for besiddelse af mordvåbnet, er han også sigtet for besiddelse af et oversavet jagtgevær.




























