En kvinde på 20 år blev i nat muligvis forsøgt voldtaget på Frederiksberg i København. Det fortæller den centrale efterforskningsleder ved Københavns Politi, Henrik Vedel, til Ritzau.
»Vi fik en anmeldelse klokken 03.51. Det var et vidne, som var opmærksom på, at der skete noget, der virkede som et overfald, og det var det også. Da han retter henvendelse, flygter nogle personer fra stedet, og han finder så en meget chokeret kvinde«, siger Henrik Vedel.




























