Den 52-årige milliardær Michael Henriksen fra Farum er blandt de fire dræbte efter et helikopterstyrt i går i Kattegat. Selskaberne i MH Gruppen, der var Michael Henriksens firmaer, bekræfter, at det var ejeren, som var med i den forulykkede helikopter.
Michael Henriksen var ifølge Frederiksborg Amts Avis far til tre børn, og manden bag en række virksomheder blandt andre City Container i Farum og Norrecco A/S.



























