Amagermanden nægter sig skyldig i to drab og fem voldtægter

»Ikke skyldig«.

Sagen mod Amagermanden, der anklages for to drab og fem voldtægter, er i gang.

Anklageskriftet er netop læst op, og manden, der er klædt i en hvid trøje, jeans og med kort-klippet hår, har erklæret sig ikke skyldig via sin advokat.

Sagen er en nævningesag, der skal afgøres af seks nævninge. Fire af dem er kvinder, mens to er mænd.

Kaos fra start
Inden sagen gik i gang var der kaos foran retssalen ved byrettens afdeling ved Rådhuspladsen.

Retssalen havde ikke plads nok til de mange, der gerne ville ind. Salen er også proppet med både journalister, borgere og et par enkelte pårørende til den tiltalte og til ofrene.

I anklageskriftet er der syv forhold, der strækker sig næsten 25 år tilbage. I alt drejer de syv forhold sig om otte kvinder, og den seneste er en sag fra november sidste år, hvor en ung kvinde blev voldtaget i en kolonihave på Amager.

750 tip fra borgere
Det var den forbrydelse, der fik sagen til at rulle, da en politihund fandt et kondom ikke langt fra gerningsstedet. Det kondom har senere vist sig at indeholde både mandens dna og den unge kvindes dna uden på.

Efter voldtægten fik politiet i løbet af 12 dage 750 tip fra borgere. Deriblandt et tip, der var med til at rette politiets mistanke mod den nu tiltalte.

LÆS MERE

Voldtægten sidste år har politiets efterforskere kædet sammen med mange andre sager siden 1986. Samme gerningsmand, mener politiet, begik dengang et voldsomt røverisk overfald mod en ældre kvinde i Hellerup. Sagen er dog forældet og er derfor ikke blandt anklagepunkterne.

Ikke beviser nok

Et drab i 1990 på en kvinde ved pinsekarnevallet i København er dog ikke forældet. Det mener politiet, efter politikens oplysninger, at Amagermanden er sandsynlig gerningsmand til, men politiet har dog ikke kunnet finde nok beviser dertil.

Den sag er derfor ikke blandt de syv forhold, som skal behandles over 13 retsdage, indtil dommen forventes at falde kort før jul.

LÆS OGSÅ Disse syv sager er Amagermanden tiltalt for

Dna-materiale kommer i høj grad på bordet i sagen, da der bortset fra det første drab i 1987 er dna-materiale i alle sager.

Og i mindst tre af forbrydelserne matcher dna-materialet 100 procent - dermed betyder det, at det er en million gange mere sandsynligt, at den mistænkte er gerningsmanden, end at han ikke er.

Selv om sandsynligheden er så høj, kan dna-beviset ikke stå alene. Hvor meget mere, der skal til, er op til retten at afgøre.

Hold musen hen over grafikkens punkter og læs nærmere om forbrydelserne.

FACEBOOK