En kraftig blæst med vindstød af orkan- og stormstyrke er så småt begyndt at trække ind over landet.
Mens vinden til formiddag tiltager fra syd over hele landet, bliver jyderne i den vestlige- og nordlige del af landet hårdest ramt, når blæsten i aften omkring klokken 20 og frem mod midnat kulminerer i fuld storm med vindstød af orkanstyrke.




























