Politiets Efterretningstjeneste, PET, holder kortene tæt ind til kroppen i sagen om tre unge personer, der er blevet anholdt i københavnsområdet mistænkt for terrorplaner.
De tre er foreløbig alene sigtet for ulovlig besiddelse af automatvåben og tilhørende ammunition og bliver fremstillet i grundlovsforhør i dag eller i morgen i Københavns Byret.



























