De ansatte i Københavns zoologiske have modtager til formiddag krisehjælp, efter at en ung mand i morges blev fundet dræbt i tigeranlægget.
Både dem, der fandt den 21-årige og andre ansatte får hjælp efter den voldsomme hændelse.
LÆS OGSÅ Ung mand dræbt af tigre i Københavns Zoologiske Have
»Vi har som vores første prioritet taget os af vores ansatte, som selvfølgelig er dybt berørte af, hvad der er sket - det er jeg også selv - så vores personale har fået krisehjælp«, siger Steffen Stræde, som er administrerende direktør, på et pressemøde.
Han oplyser, at personalet også bruger tid på at hjælpe hinanden.
Tjekker sikkerheden
Manden blev fundet død i tigeranlægget, da personalet mødte ind, og straks herefter blev politiet tilkaldt. Manden blev fundet bidt flere steder på kroppen og med tre tigre omkring sig.
Steffen Stræde understreger, at sikkerheden er godkendt af alle relevante myndigheder.
»Men hvis man vil, så kan man jo godt«, siger han om, at han den unge mand har forceret flere forhindringer for at kommet ind til tigrene.
Ekspert: Tigre ser søde ud, men man slipper sjældent levende fra dem»Men vi kigger på sikkerheden igen, alt andet ville være arrogant efter sådan en hændelse«.
Aldrig oplevet lignende før
Steffen Stræde understreger, at man så vidt vides i havens 152-årige historie aldrig tidligere har oplevet noget lignende, men at hændelsen viste, at alt fungerede som det skulle, og at personale handlede efter boget og hurtigt fik tilkaldt politiet.
FAKTA Se tidligere ulykker fra zoologiske haver
Politiet har ingen overvågningsoptagelser fra selve dyreområdet, da man kun overvåger dyrene, hvis de venter unger, men efterforskningen fortsætter for at finde ud, hvad der var mandens motiv, og om det var selvmord.




























