Det fik for tre uger siden alvorlige følger for tre muslimske mænd i København, at de havde taget afstand fra bevægelsen Islamisk Stat (IS).
22. august blev mændene, som tæller et bestyrelsesmedlem og to nøglepersoner i den omstridte Taiba-moské i Københavns Nordvestkvarter, ifølge moskeen overfaldet med kniv og knytnæveslag af en gruppe personer, som omringede den bil, de tre mænd sad i.




























