Den mand, der tidligere i dag dræbte en advokat og sårede en anden mand hårdt i fogedretten i København, er ifølge politiet en 67-årig mand, der er morfar til barnet i en samværssag, der skulle for retten i dag.
Det oplyser Københavns Politi på et pressemøde tæt på Københavns Byret, hvor skudattentatet fandt sted.




























