Et medlem af Bandidos har fået skærpet straffen i en sag om millionsvindel i entreprenørbranchen.
Østre Landsret har straffet en 52-årig rocker med fængsel i to år og seks måneder, hvilket er tre måneder oveni den straf, som Retten i Glostrup sidste år nåede frem til.



























