Solens stråler siver ind fra oven i den lille landsbykirke i Grekos i det vestlige Peloponnes.
Taget er forsvundet, ædt op af flammer, og ligger i tusindvis af røde, grå, hvide og sorte stumper på det smadrede kirkegulv. Søndag antændte en voldsom brand området, og ilden fik fat i kirkens tag. Inde bag murene er alt smadret, sodet og i ruiner - udenfor ses ingen spor af flammerne.



























