I næste uge står der efterårsferie i mange danskeres kalender, og det betyder sædvanen tro tæt trafik på landevejene de næste to weekender.
Ferietrafikken starter allerede så småt fredag eftermiddag, men ifølge Vejdirektoratet er det de to kommende lørdage, der er de helt store rejsedage - faktisk er lørdagene i efterårsferien nogle af de mest trafikerede på hele året.




























