Den danske statsborger, der siden april har siddet fængslet i Tyrkiet og er sigtet for drabsforsøg på forfatter og Islam-kritiker Lars Hedegaard, er nu på fri fod, efter at han formentlig er blevet løsladt af de tyrkiske myndigheder.
»Jeg kan bekræfte, at jeg er blevet kontaktet af PET, der har oplyst, at den mand, der var sigtet for drabsforsøg mod mig, er på fri fod«, siger Lars Hedegaard til Radio24syv.




























