Det tyrkiske udenrigsministeriums talsmand er ikke umiddelbart i stand til at be- eller afkræfte forlydender om, at landet har løsladt den formodede attentatmand i drabsforsøget på Lars Hedegaard.
»Jeg har ingen information om sagen«, siger Tanju Bilgic, der er ministeriets officielle talsmand på en telefon fra New York, hvor Tyrkiet i øjeblikket forsøger at sikre sig et midlertidigt sæde i FN’s Sikkerhedsråd.


























