Sydøstjyllands Politi har fredag eftermiddag evakueret og afspærret Nørremarkscentret i Vejle efter en bombetrussel.
»En person ringer kort efter klokken 14 til Postdanmark og fortæller, at der er anbragt en bombe i pakkeudleveringsboksen«, siger Bent Hedeager Nielsen, der er vagtchef ved Sydøstjyllands Politi, til Ritzau.



























