Amerikansk overvågning og registrering af danske borgere rækker længere tilbage, end det hidtil har været kendt. En dansker, der arbejdede som sikkerhedsvagt på USA’s ambassade i København fra 1995 til 1997, fortæller, at han sammen med sine kolleger i firmaet Dansikring skyggede medlemmer af det autonome miljø til det daværende Ungdomshuset på Nørrebro for at kortlægge deres færden og se, hvem de mødtes med. I forbindelse med demonstrationer optrådte vagterne som tilfældigt forbipasserende og fulgte med optoget, hvor de faldt i snak med deltagerne og prøvede at pumpe dem for informationer om, hvem der stod bag. »Vi og dansk politi blev brugt som håndlangere for rene amerikanske interesser«, siger den tidligere vagt, der ønsker at være anonym. Politiken er bekendt med dokumentation for kildens tidligere beskæftigelse som vagt på USA-ambassaden. Professor: Det er strafbart »Sådan noget er hamrende ulovlig efterretningsvirksomhed i forhold til straffelovens paragraf 108. Og dem, der udøver den slags virksomhed, vil kunne straffes med op til seks års fængsel for i strid med loven at have hjulpet et fremmed land med at indsamle oplysninger om borgere i Danmark«, siger Jørn Vestergaard, der er professor i strafferet ved Københavns Universitet. Oplysningerne er opsigtsvækkende af flere grunde: De viser, at den amerikanske ambassades overvågning og registrering af borgere uden for ambassadens eget område ikke – som det tidligere har været fremme – først blev indledt efter terrorbombningerne mod USA’s ambassader i Kenya og Tanzania i 1998. Politiet kunne lytte med Den tidligere vagt ved den amerikanske ambassade fortæller også, at dansk politi må have kendt til overvågningen af de autonome langt fra ambassadeområdet.
Når vagterne fulgte efter personer, som var under observation, stod de nemlig i løbende radiokontakt med ambassaden.
