Trods regeringens meget omstridte stramning af asylpolitikken vil asylansøgere i Danmark fortsat kunne genforenes med deres familie hurtigere eller omtrent lige så hurtigt, som det er tilfældet i Norge eller Sverige, skriver Berlingske.
Det viser aktuelle tal for den danske sagsbehandling fra Justitsministeriet og Udlændingestyrelsen, og et notat fra Justitsministeriet om situationen i vores nabolande, som Berlingske er kommet i besiddelse af.




























