En computers IP-adresse har afsløret, at det var to 13-årige drenge, der i går fik hele Københavns Rådhus og Rådhuspladsen evakueret og lukket i flere timer på grund af en bombetrussel.
»Nordsjællands Politi meddelte i dag klokken 13.40, at deres efterforskning havde ført til pågribelse af to 13-årige drenge, som angiveligt var gerningsmænd til truslerne«, siger vicepolitiinspektør Jens Møller Jensen fra Københavns Politi i en pressemeddelelse.




























