Det er hovedsageligt jyske kommuner, der tager imod de ekstraordinært mange flygtninge, der er kommet til landet de seneste måneder. I alt 6.837 personer er blevet indkvarteret i etablerede eller midlertidige asylcentre siden begyndelsen af juni ifølge Udlændingestyrelsen.
I omkring halvdelen af de danske kommuner er der ikke oprettet nogen nye pladser siden begyndelsen af sommeren. Blandt de kommuner som har modtaget flest er Bornholms Regionskommune, Frederikshavn, Helsingør og Hjørring. Sønderborg Kommune topper med 1.000 nye pladser som den kommune, der har taget imod flest asylansøgere.
Sønderborgs borgmester Erik Lauritzen (S) siger, at antallet hele tiden ændrer sig, og lige i øjeblikket er det på 830, men det er også et stort tal, mener han.
»830 er mange, men det forløber godt, og jeg er glad og stolt over, at vi kan være med til at løfte den opgave«, siger Erik Lauritzen og fortsætter:
»Til gengæld har vi også sagt til Udlændingestyrelsen, at de må give os ro nu og ikke sende flere. Vi har nået grænsen for, hvad vi kan klare. Og det har Udlændingestyrelsen tilkendegivet, at de accepterer«.
En økonomisk gevinst
660 flygtninge er ifølge borgmesteren blevet placeret på kasernen i Sønderborg, som blev lukket for et år siden og havde stået tom siden. 170 er blevet indkvarteret i en boligbebyggelse i Nordborg, hvor en del af lejlighederne stod tomme.
Selv om kommunen har fået indkvarteret mange flygtninge på kort tid, beklager Erik Lauritzen ikke situationen.
»Vi kan ikke lukke øjnene for, at det også er en god forretning for kommunen. Vi får husleje for kasernen. Der bliver givet penge til vedligehold. Flygtningene skal jo også leve, og det giver omsætning. På kasernen er der blevet ansat 40-55 mennesker, og jeg har lige hørt, at AOF har ansat 30 mennesker til at give undervisning. Det er jo mennesker, som måske ellers skulle gå arbejdsløse«, siger han.
LÆS ARTIKEL
Justitsministeriet kendte rigtige tal, da Hækkerup begik asyl-brølerI Helsingør Kommune er der siden begyndelsen af juni oprettet 400 nye indkvarteringspladser. Men her kan borgmester Benedikte Kiær (K) ikke genkende billedet af, at der skulle være en økonomisk gevinst at hente.
»Vi er slet ikke i den samme situation som Sønderborg. Hos os er der tale om et midlertidigt asylcenter, og det skaber ikke lokale arbejdspladser«, siger hun.
Flere borgmestre har de seneste uger henstillet til, at flere kommuner træder til og tager medansvar for de mange flygtninge, der kommer til landet i øjeblikket.
Vi kan jo ikke gå ud og lukke skoler
Kolding er en af de mange, der ikke har modtaget nye asylansøgere de seneste måneder. Men det skyldes ikke uvilje, forklarer borgmester Jørn Pedersen (V).
»Det er ikke fordi, at vi ikke vil tage ansvar. Men vi har ikke faciliteter til det. Vi har ingen lukkede plejehjem, skoler eller kaserner, der kan inddrages. Både Udlændingestyrelsen og Røde Kors har været her og har konstateret, at der ikke er noget, der kan bruges i den sammenhæng hos os«, siger han.
Men han er generelt enig i, at den ekstraordinære situation kræver, at kommunerne står sammen om opgaven.
»Generelt mener jeg, at en udfordring som denne skal løftes i flok, så det er ikke uvilje overfor at hjælpe, der gør, at vi ikke har modtaget nogen. Men vi har ikke nogen boliger. Vi kæmper fortsat med at skaffe boliger til 350 nye studerende, der står på venteliste til en lejlighed«, siger Jørn Pedersen.
Er der noget, I kan gøre for at skabe plads?
»Jeg har ikke tænkt mig at gå ud og lukke hverken skoler eller plejehjem for at få plads. Det kan vi jo ikke«, siger Jørn Pedersen.
Kommunernes Landsforening (KL) var i dagsamlet for at diskutere asylboomet. Formand Martin Damm (V) ønsker snarest at mødes med regeringen for at finde ud af, hvordan den nuværende situation bedst muligt kan gribes an.
»Vi er klar til at tage opgaven på os, men vi har behov for snarest at komme i dialog med regeringen om, hvad der skal til, for at vi kan håndtere udfordringerne«, siger han i en pressemeddelelse.
LÆS MERE
Kommuner beder regeringen om hjælp til at klare asylboomDen ekstraordinære flygtningesituation vil ifølge regeringens beregninger koste yderligere 4,5 milliarder kroner i 2015. Omkring 20.000 asylansøgere ventes at komme til Danmark i løbet af i år og næste år.
fortsæt med at læse
