I dag fortsatte retssagen mod den 54-årige danskmarokkaner, der blandt andet er tiltalt for at opildne til terror og at fremsætte dødstrusler mod flere, navngivne danskere.
Under dagens retsmøde - der er det 8. i sagen – var Morten Storm indkaldt til at afgive vidneforklaring i retten. Morten Storm er kendt for at være tidligere militant fundamentalist, der nåede til tops i terrororganisationen al-Qaeda, men også for efterfølgende at arbejde som undercover-agent for Politiets Efterretningstjeneste, PET.




























