På Christiansborg Slotsplads står 85 ubehandlede granitsten side om side. Med knap en meters mellemrum kranser de grå sten Folketinget ind. Sammen med pullerter ved indkørslerne er de en midlertidig sikring mod terror.
Ved udgangen af året udløber tilladelsen til sikringerne. En områdesikring fra Politiets Efterretningstjeneste (PET) viser, at Folketinget og Christiansborg ikke kan sikres forsvarligt, med mindre de midlertidige løsninger forlænges.




























