Danskernes lyst til at droppe det retspolitiske forbehold i EU er faldet dramatisk. Det viser den første måling, efter at det nu står klart, at befolkningen skal til folkeafstemning om spørgsmålet.
Hvis afstemningen fandt sted i morgen, ville 38 procent stemme ja, og 34 procent ville stemme nej, fremgår det af en Megafonmåling for Politiken og TV 2. De seneste tre målinger, der er foretaget efter sommerferien, har vist et stort flertal for at afskaffe forbeholdet.




























