Familie og journalister er blevet smidt ud af et retslokale i Retten på Frederiksberg, hvor en 34-årig mand er i grundlovsforhør, sigtet for at have dræbt sin kone med flere knivstik i en lejlighed på Frederiksberg.
Den 34-årige mand nægter sig skyldig i drabet, som fandt sted på Philip Schous Vej i går formiddag omkring klokken 11. Kort efter blev manden anholdt.




























