Storebæltsbroen er til aften åben igen, efter at en forulykket lastbil tidligere betød, at broen måtte lukkes for al biltrafik i retning mod Fyn, oplyser selskabet bag broen på Twitter.
»Bremserne på en lastbil klodser pludselig, og den holder nu på tværs af vejen. Ingen er kommet til skade«, sagde vagtchef Ove Christoffersen fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi tidligere til Ritzau.



























