Arbejde sender nu næsten lige så mange danskere på langs med hjerte-kar-sygdomme som tobak.
Arbejdsmiljøet er årsagen til 20 procent af alle hjerte-kar-sygdomme, mens rygning har ansvaret for omkring 25 procent af hjertelidelserne. Og den vigtigste årsag i arbejdsmiljøet er stress »Der er tale om to ligevægtige årsager til hjerte-kar-sygdomme«, siger dr. med, professor Tage Søndergård Kristensen fra Arbejdsmiljøinstituttet. Belaster vores organisme »Stress påvirker blodtrykket, fedtet i blodet, blodcirkulationen, pulsen, hjerterytmen og giver betændelsestilstande i kredsløbsorganerne. Alt sammen bidrager til øget risiko for hjerte-kar-sygdomme. Stress er livsvigtigt, uden stress var menneskeheden gået under for længst, men kronisk stress er vi ikke beregnet til at have. Det er meget belastende for organismen«. Professoren er med i et internationalt forskerteam, som netop har udgivet en samlet gennemgang og vurdering af litteraturen om stress og hjerte-kar-sygdomme for den for europæiske sammenslutning af hjerteforeninger – European Heart Network. Siden 1987 er antallet af kronisk stressede danskere fordoblet fra seks procent af befolkningen til cirka 12 procent i dag. De 30 til 44-årige er de allermest stressede. 'Grænseløst arbejde' får skylden Tage Søndergård Kristensen giver det »grænseløse arbejde« en væsentlig del af skylden for den stigende stress. Computer derhjemme betalt af arbejdsgiveren, trådløse internetforbindelser og mobiltelefoner gør det muligt at arbejde i bilen, flyvemaskinen, toget, sommerhuset, hjemme – ja, i sengen, på stranden eller i skoven for den sags skyld. En undersøgelse fra Arbejdsmiljøinstituttet viser, at hver fjerde lønmodtager føler, at arbejdet tager så meget tid, at det går ud over privatlivet, og de har hørt familie og venner sige – »du arbejder for meget«. »Det er primært elektroniske medier, som øger præstationskravene til os. E-mail er stressbelastende af natur, fordi det er for let at sende en og alt for svært at svare. Du pålægger andre ekstra arbejde ved at sende en mail. Det tager tre sekunder at skrive en og måske en halv time at besvare den, hvis du for eksempel skal finde materiale frem. Folk går rundt med deres mobiltelefoner tændt og synes, at det er vigtigt, at man kan få fat i dem overalt. Det er noget nyt, at vi er »på« hele tiden, og det øger stress-niveauet«, siger Tage Søndergård Kristensen. Regeringens Familie- og Arbejdslivskommission, der til december skal komme med bud på, hvordan danskerne får en bedre sammenhæng mellem arbejde, fritid og familieliv, har også kig på det grænseløse arbejde. »Det er godt med fleksibiliteten. Det er en fordel for den enkelte, men vi skal sætte grænser for, hvad vi vil være med til. Der er jo altid en mail, som kan skrives i en sen aftentime, eller en telefonopringning, der kan ordnes«, siger medlem af kommissionen, Kristine Hestbech. Lederne skal sætte grænsen Hun mener ikke, at det børe være op til den enkelte ansatte selv at sætte grænserne for arbejdet. »Lederne skal gå forrest med et godt eksempel. Hvis en leder sender mail sent om aftenen, så »løber lorten nedad« til medarbejderne, og det bliver normen på arbejdspladsen. Der bør ganske enkelt være nogle klare regler for, hvor sent en leder må ringe på en medarbejders arbejdsgiverbetalte mobiltelefon eller forvente svar på en mail. Som grundlæggende hovedregel må medarbejderen ikke forstyrres uden for normal arbejdstid«, siger Kristine Hestbech. En tredjedel af de 55.000 årlige dødsfald i Danmark skyldes hjerte-kar-sygdomme. For nogle år siden havde rygning ansvaret for hvert tredje tilfælde af hjerte-kar-sygdomme, men tallet er nu på vej ned, fordi antallet af tobaksrygere er faldende. Derimod ser det ud til, at stress i arbejdet får stigende betydning.
