Effekten af forårets lange strejke på hospitalerne kan blive langvarig. To måneder efter at strejken stoppede, er der endnu ikke aftaler med sygeplejerskerne om at høvle ned i patientpuklen med såkaldt frivilligt ekstraarbejde på fridage, om aftenen og i weekenderne. »Vi er blevet mødt med krav fra sygeplejerskerne om 1.000 kroner i timen for at arbejde ekstra. Det er simpelthen for høj en pris, til at det kan hænge sammen. I så fald må puklen afvikles inden for normal arbejdstid«, siger lægelig direktør Torben Mogensen, Hvidovre Hospital.
Han oplyser, at patienter, som henvender sig med et ikkeakut behandlingsbehov, typisk får tider op mod jul. Ventetiderne er fordoblet Forårets strejke betød over 50.000 aflyste operationer og planlagte indlæggelser landet over.



























