Når tusinder af unge under 18 år i dag tager hul på et sommerferiejob, skal de ikke regne med at få besøg af Arbejdstilsynet.
Ud af de 3.000 påbud, som Arbejdstilsynet udstedte til butikker i 2008, gik blot 13 på grund af problemer med unge. Og det til trods for, at op mod 100.000 – eller omkring hver tredje – butiksansatte ifølge HK er unge under 18 år.




























