Tabermænd er den nye underklasse

Lyt til artiklen

De får ingen uddannelse, intet job, kvinderne gider ikke gifte sig med dem, de dør for tidligt. Og der bliver flere af dem: tabermænd. Den aktuelle krise forværrer udviklingen og udgør en sprængfarlig cocktail i kombination med Danmarks tab af ufaglærte job, som mænd har været storforbrugere af. »Udviklingen er i gang og vil gå hurtigere fremover«, siger professor Martin D. Munk fra Center for Mobilitetsforskning på Aalborg Universitet.

LÆS INTERVIEW »Feministerne overser de svage mænd«

»De har stor risiko for at blive fyret, når der ikke lige er højkonjunktur, der er ikke rigtig nogle kvinder, der gider gifte sig med dem, og de dør tidligere end andre«, siger han.

Kvinder overhaler mænd

En væsentlig forklaring på miseren er, at kvinderne for længst har overhalet mændene, når det gælder uddannelse.

»Kvinderne lever op til målsætningen om, at 50 procent af en ungdomsårsgang skal tage en videregående uddannelse, mens mændene er gået i stå. Drengene er simpelthen ikke ambitiøse nok«, siger Martin D. Munk og uddyber:

»Vi ved også, at drenge lider mere end pigerne, hvis forældrene er fraværende enten mentalt eller fysisk. Hvis man skal sætte det lidt på spidsen, så går det galt for mænd, hvis der ikke er en mor og far til at nurse og støtte dem«.

LÆS ARTIKELPigerne bryder den sociale arvForsker slår alarm Tallene taler deres tydelige sprog. En ny opgørelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) viser, at næsten hver fjerde mand, der forlod skolen i 1982, ikke havde andet end sin folkeskoleuddannelse 25 år senere. Færre end fire ud af ti mænd havde taget en videregående uddannelse fra f.eks. et universitet. Også en arbejdsmarkedsforsker slår alarm. »Der bliver skabt et proletariat af mænd uden uddannelse, og det er nok blevet forstærket i disse år. Der er en forholdsvis stor gruppe drenge, som har svært ved at koncentrere sig om skolegang. De har kunnet få sig et ufaglært job på et lager og købt sig en gammel BMW«, siger arbejdsmarkedsforsker og professor i familieøkonomi Michael Svarer. Der bliver færre ufaglærte job Men de ufaglærte job forsvinder i disse år. I 2019 vil der være 88.000 flere ufaglærte i Danmark, end der er job til, viser beregninger fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Til gengæld vil der mangle godt 100.000 med videregående uddannelse.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her