HK-kampagne kan give storkonflikt i foråret

Lyt til artiklen

På mandag indleder HK en storstilet annoncekampagne. En kampagne, som kan ende med at sende flere hundred tusind danskere ud i storkonflikt til april. »HK’s kampagne er den eneste alvorlige sten i skoen ved forårets overenskomstforhandlinger«, siger professor Flemming Ibsen, Aalborg Universitet. Store annoncer i landsdækkende aviser og provinsdagblade vil agitere for, at HK skal have lov til at tegne overenskomster, selv om mindre end halvdelen på en arbejdsplads er medlem af HK. Annoncerne skal danne en optakt til de forhandlinger om ny overenskomster, som bliver indledt på onsdag mellem arbejdsgiverne i Dansk Industri og arbejderne i CO-industri. 100.000 potentielle HK'ere En særlig regel, der udelukkende gælder for HK, betyder kort fortalt, at HK skal have mindst 50 procent af de potentielle HK’ere på en arbejdsplads som medlemmer for at kunne tegne overenskomst. Det vil sige, at er der 40 kontorfunktionærer ansat i et firma, så skal mindst 20 være medlem af HK, for at forbundet kan indgå overenskomst. »Det er et hovedkrav for os, at ’50 procent-reglen’ bliver afskaffet. Den kampagne, vi indleder på mandag, er blot første fase. Det er en virkelig afgørende sag for os«, siger formand Simon Tøgern, HK/Privat og uddyber: »Op mod 100.000 i HK-job bliver holdt uden for overenskomst på grund af 50 procent-reglen. Det duer ikke i et moderne samfund, hvor vi praler af at have ordnede forhold og er stolte af den danske aftalemodel«. Et utroligt vigtigt krav Allerede ved forhandlingerne for to år siden forsøgte HK’erne at slippe af med ’50 procent-reglen’. Men arbejdsgiverne afviste blankt. Dansk Industri ønsker ikke at kommentere sagen, inden den formelle start på forhandlingerne på onsdag, men intet tyder på, at positionerne har ændret sig i løbet de seneste to år.

Det er Metal-formand Thorkild E. Jensen, der som formand for CO-industri, skal føre kravet frem ved forhandlingsbordet. »Det er et utroligt vigtigt krav, som satser på at få et gennembrud i forhandlingerne«, siger Thorkild E. Jensen. Er det et konfliktudløsende krav? »Det vil jeg ikke tage stilling til nu«.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her